15
maj
2026
Midt på Nyelandsvej på Frederiksberg er en lille offentlig legeplads blevet forvandlet til et sanseligt og fortællende univers for de yngste børn. Projektet tager afsæt i historien om Nyelands Gård – en tidligere lyst- og avlsgård, som lå i området gennem 1800-tallet – og fortolker stedets kulturhistorie gennem leg, bevægelse og ophold.
Legepladsen er udviklet som vinderforslag til Frederiksberg Kommune i samarbejde med Maxplay. Selvom pladsen er lille rent m²-mæssigt, har den stor synlighed i byrummet på en trafikeret vej, og ambitionen var derfor at skabe mere end en traditionel legeplads. Målet var at udvikle et identitetsskabende byrum med en tydelig fortælling og stærk lokal forankring.
Resultatet er et lille, karakterfuldt byrum, hvor lokalhistorie, landskab og leg smelter sammen i en samlet fortælling om Nyelands Gård og Frederiksbergs tidligere hømarker.
Frederiksberg Kommune / Opført 2026 / Samarbejde med Maxplay
Konceptet udspringer af områdets historiske udvikling.
I 1700-tallet bestod store dele af Frederiksberg af Kongens hømarker, der blev brugt til produktion af hø og græs til hoffets og militærets heste.
Efter salget af markerne i 1765 blev området gradvist udstykket til private lyst- og avlsgårde, hvor rekreative haver og landbrugsdrift eksisterede side om side.
Nyelands Gård blev opført i 1814 og senere gav gårdens ejere navn til både Nyelandsvej, Langelandsvej og Bentzonsvej.
Kongens marker på Frederiksberg – de såkaldte hømarker – brugt til landbrug. Hovedformålet var produktion af græs og hø, men der blev også dyrket andre afgrøder i mindre omfang.
Kongens hømarker sælges og udstykkes.
Rasmus Langeland opkøber 22 tdr. land af Sindshviles jorder og opførte en lyst- og avlsgård “Nyelands Gård”.
Efter Rasmus Langelands død i 1837 overtog svigersønnen Stephan Peter Nyeland gården og omdøbte den til Nyelands Gård
Hans Jacob Nyeland (søn af Stephan Peter Nyeland) overtager driften af Nyelands Gård.
Området udstykkes og udvikles gradvist til bykvarter.
Nyelandsvej bliver opkaldt efter Stephans Peter Nyeland (1793-1875), proviantforvalter hos Søetaten, ejer af Nyelands Gård.
Bentzonsvej bliver opkaldt efter Stephans Peter Nyelands anden hustru, Jensine Louise Vendila Bentzon (1793-1869).
Langelandsvej bliver opkaldt efter Stephans Peter Nyelands første hustru (datter af Rasmus Langeland, første ejer af Nyelands Gård), Anne Kirstine Langeland ( 1798-1823).
De sidste bygninger fra Nyelands Gård nedrives.
Historien genfortolkes som fortællende legeplads.
Legepladsen fortolker denne dobbelte fortælling gennem tre sammenhængende zoner:
Hømarken, Gårdspladsen og Haven.
Hver zone repræsenterer forskellige sider af livet på Nyelands Gård og inviterer til forskellige former for leg og ophold.
Overgangen mellem de forskellige zoner er tænkt som en fortolkning af overgangen mellem den formelle avlsgård og den landskabelige have.
Ankomstområde:
Område 1 HØMARKEN/AVLSGÅRD
Område 2 – GÅRDEN/GÅRDSPLADSEN
Område 3 – (PRYD)HAVEN/LYSTGÅRD
Hømarken er inspireret af det arbejdende landskab med åbne bevægelsesforløb, balanceelementer og terræn, der understøtter motorisk udfordrende leg.
Stolper og grafiske elementer refererer til halmstrå, aks og marker, mens sandkassen fortolker arbejdet med jord og dyrkning.
Oversigt over “hømarken”
Gårdspladsen fungerer som legepladsens samlingspunkt og er inspireret af gårdens hverdagsliv med dyr, arbejde og fællesskab.
De specialdesignede legehuse fortolker Nyelands Gårds arkitektur i børnehøjde og rummer rolleleg, sansetavler, værktøj, veranda og små fortællende detaljer.
Facaderne fungerer som selvstændige fortællere og er udsmykket med dyremotiver fra avlsgården og blomstermotiver mod haven.
Nyelands Gård mod “hømarken” – avlsdelen:
Nyelands Gård fungerede som aktivt landbrug med marker, bygninger og husdyr. Driften var systematisk og økonomisk vigtig, rettet mod husholdningen og markedet i København. Der har været stalde, lader, tjenestefolk og planlagt markdrift i et endnu landligt område.
Gårdspladsen “Malk en ko”:
Gårdspladsen var det centrale bindeled – et fælles rum for arbejde, leg og hverdagsliv mellem bygningerne. Typisk dyrehold omfattede køer til mælk, smør og ost, får til uld og kød, høns til æg og kød samt én eller få heste. Hesten havde både en repræsentativ rolle til vognkørsel og en begrænset funktion som arbejdskraft; arbejdet var kontrolleret og ikke tungt markarbejde.
Haven er inspireret af de romantiske lystgårdshaver, som blev populære på Frederiksberg i slutningen af 1700-tallet.
Her ændrer formsproget karakter med bløde linjer, bakker, blomster, bærbuske og mere sanselige bevægelsesforløb.
Området inviterer til roligere leg, ophold og iagttagelse – fra gynger og sommerfuglevippe til duftende lavendel og fuglekasser.
Haven:
Lystgården dannede ramme om socialt liv, ophold og repræsentation. Haven var anlagt til spadsereture og iagttagelse og fremstod sandsynligvis i overgangs- eller landskabsstil, hvilket gør den til et tidligt eksempel på den nye havetænkning på Frederiksberg.
Projektet er udviklet specifikt til børn i alderen 0–4 år med fokus på tryghed, tilgængelighed og motorisk udvikling.
Det sammenhængende gummilandskab skaber niveaufri bevægelseszoner, mens bakker, trædesten og balanceforløb understøtter kravlen, balance og de første skridt.
Samtidig giver de taktile materialer og mange forskellige ruter mulighed for både sanselig stimulering og fri leg.
Bæredygtighed og lang levetid har været integreret i projektet fra begyndelsen.
Eksisterende elementer fra den tidligere legeplads er genanvendt som en del af det nye terræn, og robuste materialer er valgt med fokus på holdbarhed og minimal vedligeholdelse.
Nyelands Gård er nu opført og åbnet for offentligheden. Det fortællende legelandskab danner i dag rammen om leg, bevægelse og hverdagsliv for områdets yngste børn midt på Frederiksberg.
Ankomst til legepladsen
Kamilla og jeg har samarbejdet om et udbud for Frederiksberg Kommune vedrørende en offentlig legeplads på Nyelandsvej. Det var et klassisk udbud, hvor vi heldigvis endte med at vinde over konkurrenterne.
Fra starten tog Kamilla styringen og udviklede selv temaet om Nyelandsgård, da Frederiksberg Kommune ønskede en legeplads med en tydelig fortælling og identitet.
Selvom legepladsen er lille rent m²-mæssigt, har den stor synlighed og bevågenhed på en trafikeret vej på Frederiksberg.
Samarbejdet med Kamilla har været utrolig behageligt, og hun er meget nem at arbejde sammen med. Vi besigtigede legepladsen sammen og fik tidligt lavet en god forventningsafstemning, hvilket bar frugt gennem hele processen.
Frederiksberg Kommune var meget begejstrede for det tegnede forslag, og det samlede projektmateriale, vi afleverede, var af meget høj kvalitet.
Det udførte og færdige resultat er også blevet rigtig godt og ligger meget tæt på Kamillas oprindelige design – dog med enkelte praktiske justeringer undervejs.
Alt i alt har det været en 5-stjernet oplevelse, og jeg vender helt sikkert tilbage til Kamilla, når jeg har brug for en stærk kapacitet inden for legepladsdesign, tematisering og historiefortælling.
