YDELSER

Arkitektur

nybyg | transformation | fornyelse

Skal du have bygget din drømmebolig eller trænger dine boligforhold til fornyelse?

BORN Architect yder faglig arkitektrådgivning og laver tegningsmateriale fra idéoplæg til projektering. BORN Architect tager afsæt i dine behov og stedets særkende og sammen skaber vi en ny fortælling, der fremmer livskvaliteten.

Nybyg: Ved nybygning af enfamilie- og sommerhuse er en veldisponeret gennemtænkt plantegning et godt fundament for at opnå en funktionel bolig. Rumlighed kombineret med gode dagslysforhold, udsigtslinjer, et sundt indeklima, gedigne materialer er kvaliteter, der vægtes højt. Af hensyn til fremtiden indtænkes bæredygtighed på flere niveauer.

Transformation:  Når de eksisterende forhold skal omdannes til tidsvarende arkitektoniske rammer gennem om- og tilbygning af boligen eller sommerhuset, er det vigtigt, at der skabes harmoni mellem det eksisterende og det tilføjede.

Fornyelse: Ved renovering fokuseres på bygningens oprindelige arkitektur – dens værdier og kvaliteter, der skal bevares, dens potentialer og de arkitektoniske særkende, der bygges videre på.

Proces

BORN Architect_Proces_Arkitektur
BORN to create BORN Architect

Design & Interiør

space planning | interiørdesign | produktdesign

Den store helhed opnåes når arkitektur, indretning og interiør spiller sammen.

Space planning: BORN Architect udarbejder løsninger med udgangspunkt i behov, funktion og flow, således at rummene er optimale i forhold til brugerne og formålet. Uanset om det er boligen, arbejdspladsen, skolen eller dagsinstitutionen, skal der være plads til at styrke fællesskabsorienteret miljøer samt rum, der understøtter den enkelte.  Omgivelserne skal interagerer med brugerne – de skal inspirere og danne rammer for trivsel.

  • Boligen: BORN Architect guider og rådgiver om veludnyttede helhedsløsninger til hjemmet, der afspejler din personlige identitet og stil med fokus på funktionalitet og æstetik. De fysiske rammer i din bolig skal fremme livskvalitet, glæde og tryghed – de skal passe til dine behov og give en hjemlig og indbydende atmosfære.
  • Arbejdspladsen: BORN Architect beskæftiger sig med designløsninger til virksomheder, der understøtter og styrker virksomhedens identitet – visioner, værdier og brand. Med afsæt i behovsafdækning, brugerinvolvering, analyse af bygningsprogrammet og de ansattes adfærdsmønstre skabes designkoncepter, der er til gavn for både virksomheden og de ansatte, hvor arbejdsmiljø og trivsel er i nøgleord. Fleksible rammer for både virksomheden og den enkelte medarbejder er en vigtig parametre. Således dannes der grundlag for at virksomhedens arbejdesprocesser tilgodeses og muliggør tilpasning efter virksomhedens fremtidige udvikling. På samme tid skal rammerne motiverer medarbejderne og fremme både arbejdsglæde og produktivitet med et særligt fokus på individuel forskellighed.
  • Lege- og læringsmiljøer: BORN Architect arbejder med rum og omgivelser, der stimulerer lysten til leg og læring. De fysiske rammer skal understøtte fællesskaber og tilgodese det individuelle barn og hjælpe det til indlæring gennem barnets egne kompetencer og intelligenser. Rammerne bør være en inspirationskilde til kreativitet og fantasi samt opfordre til bevægelse. Når kroppen er i bevægelse, er der flere sanser, der bliver aktiveret og dette medfører, at hjernen husker det lærte bedre. Omgivelserne skal have et motiverende og sanseligt miljø for både børn og lærere/pædagoger, derfor er det vigtigt at have forståelse for læringsmetoder og pædagogiskeprincipper. BORN Architect stræber efter at skabe rum, der understøtter varieret undervisningsmiljøer med fokus på mangfoldighed og de arkitektoniske virkemidler skal medvirke til glæde og kvalitet i hverdagen.

Interiørdesign: BORN Architect vejleder om indretningsmuligheder, stil, farve- og materialevalg, så du opnår den atmosfære, stemning og identitet du drømmer om til dit hjem eller din virksomhed. Og dermed får skabt et unikt funktionelt og æstetisk miljø.

Produktdesign: BORN Architect designer specialinteriør og -inventar, tilpasset særlige ønsker, behov og omgivelser. Hver enten det er multifunktionelle- eller indpasningsløsninger er målet altid smukke og brugbare løsninger af høj kvalitet med en detaljerigdom i solide materialer.

BORN Architect yder uvildig arkitektrådgivning.

Proces af space planning

arbejdspladsen
BORN Architect_Proces_Design&interiør_Space planning
BORN to design BORN Architect

Grafisk design

visuel identitet | wayfinding | layout

BORN Architect udvikler grafiske fortællinger med afsæt i jeres virksomheds værdier og budskaber.

BORN Architect skaber genkendelighed og identitet gennem virkemidler som farveskala og typografi. Virksomheders visuelle identitet kan integreres med de fysiske rammer gennem grafiske design på bygnings- og inventarflader.

BORN Architect tilbyder grafisk design af følgende karakter:

  • Visuel identitet  – logo, og layout til visitkort, brevpapir, præsentationsmateriale, brochurer m.m.
  • Skiltning og wayfinding
  • Udstillingsdesign
  • Illustrationer og konceptdiagrammer
  • Visualiseringer og rentegning af arkitektur og design

Mangler du kreative inputs?

BORN Architect kan blive din sparring