Leg | Læring | Bevægelse
BORN Architect skaber helhedsløsninger, der skaber merværdi.
BORN Architect udvikler levende mødesteder og rekreative miljøer, der inviterer til bevægelse, ophold og fællesskab. Jeg arbejder med helhedsorienterede løsninger, hvor samspillet mellem mennesker, aktiviteter og landskab danner grundlag for sanselige og funktionelle uderum med identitet.
Jeg arbejder med tre primære fokusområder: tematiserede legepladser, skolegårde med læring og bevægelse gennem leg samt aktivitetsområder og sportsfaciliteter. Fælles for projekterne er ønsket om at udvikle sanselige miljøer, der inviterer mennesker til at mødes, udforske, opholde sig og være aktive sammen.
Legepladsen er ofte barnets første møde med arkitektur og landskab. Derfor arbejder jeg med fortællinger, identitet og tematisering som en integreret del af designet. Gennem rumlighed, materialitet og legende elementer skaber jeg miljøer med høj legeværdi, der stimulerer fantasi, bevægelse og social interaktion. Målet er at skabe steder med fortællinger, oplevelse, fællesskab og plads til udfoldelse.
I arbejdet med skolegårde ser jeg uderummet som et aktivt læringsmiljø. Bevægelse, leg og ophold tænkes sammen, så udearealerne understøtter både undervisning, trivsel og socialt samvær. Jeg arbejder med zonering, flow og forskellige typer opholdsmiljøer, hvor der er plads til både aktivitet, fordybelse og pauser. Leg og læring behøver ikke være modsætninger — tværtimod kan bevægelse og sanselige oplevelser styrke både motivation, fællesskab og læring.
Aktivitetsområder og sportsfaciliteter udvikles med fokus på sundhed, fællesskab og lyst til bevægelse. Jeg arbejder med løsninger, der inviterer til både organiseret aktivitet og uformelle møder på tværs af alder og brugergrupper. Ophold og rekreative kvaliteter er derfor altid en vigtig del af projekterne — både som pausezoner, sociale mødesteder og landskabelige elementer, der skaber sammenhæng og identitet.
Hos BORN Architect ser jeg landskabsarkitektur som mere end funktionelle udearealer. Jeg skaber rammer for bevægelse, læring, leg og socialeinteraktioner — steder hvor mennesker kan opholde sig, sanse og være en del af noget sammen. Jeg arbejder med rumlighed, materialitet og fortælling som integrerede elementer i den samlede landskabelige oplevelse.
Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Kamilla, som altid er klar og fokuseret på opgavens indhold og som udviser stor professionalisme omkring projektet. I de sager jeg har arbejdet sammen med hende har hendes flair for historiefortællingen i opgaven, samt det historiske rids, der kan være i og omkring lokationen, været en grundlæggende egenskab, der giver hele projektet en sammenhæng og større forståelse.
Kan varmt anbefale et samarbejde med BORN Architect
Legeplads på Lygten
Efter at have prøvet tre andre arkitekter mødte vi Kamilla, som tog sig tid til virkelig at forstå både vores ønsker og behov – og ikke mindst vores budget. Hun lyttede, stillede de rigtige spørgsmål og fangede hurtigt vores prioriteter. Med stor intuition og forståelse omsatte hun vores idéer og visioner til konkrete løsninger, der passede perfekt til vores legeplads.
Kamillas stærke æstetiske sans og kreativitet gennemsyrer hele projektet, som i dag fremstår både inspirerende og funktionelt – med unikke løsninger, der skaber værdi og glæde for vores elever hver eneste dag.
Her, 10 år senere, står legepladsen stadig som et vartegn på Lygten – funktionel, holdbar og smuk – og bruges dagligt af vores 270 børn i mange timer.
Vi er stadig dybt tilfredse med Kamillas mesterværk i vores skolegård!
Kamilla og jeg har samarbejdet om et udbud for Frederiksberg Kommune vedrørende en offentlig legeplads på Nyelandsvej. Det var et klassisk udbud, hvor vi heldigvis endte med at vinde over konkurrenterne.
Fra starten tog Kamilla styringen og udviklede selv temaet om Nyelandsgård, da Frederiksberg Kommune ønskede en legeplads med en tydelig fortælling og identitet.
Selvom legepladsen er lille rent m²-mæssigt, har den stor synlighed og bevågenhed på en trafikeret vej på Frederiksberg.
Samarbejdet med Kamilla har været utrolig behageligt, og hun er meget nem at arbejde sammen med. Vi besigtigede legepladsen sammen og fik tidligt lavet en god forventningsafstemning, hvilket bar frugt gennem hele processen.
Frederiksberg Kommune var meget begejstrede for det tegnede forslag, og det samlede projektmateriale, vi afleverede, var af meget høj kvalitet.
Det udførte og færdige resultat er også blevet rigtig godt og ligger meget tæt på Kamillas oprindelige design – dog med enkelte praktiske justeringer undervejs.
Alt i alt har det været en 5-stjernet oplevelse, og jeg vender helt sikkert tilbage til Kamilla, når jeg har brug for en stærk kapacitet inden for legepladsdesign, tematisering og historiefortælling.
Boligejere
Andelsforeninger
Ejerforeninger
Grundejerforeninger
Boligforeninger
Kommuner
Skoler
Dagsinstitutioner
Specialtilbud
Idrætsklubber
Tegnestuer – herunder arkitekter og landskabsarkitekter
Kommuner
Entreprenører
Salgsvirksomheder